Vil du skabe en forretning med økologisk mad?

Interessen for økologi og sund levevis stormer frem. I flere år har danskerne fyldt indkøbsvognene med økologiske varer i en grad, som ingen havde forventet var muligt, da de første økologiske varer for alvor begyndte at dukke op i detailhandelen for 30 år siden.

I dag kender alle det røde Ø-mærke, der fortæller, at en vare er statskontrolleret økologisk, og dermed har økologien for alvor banket sig fast i danskernes bevidsthed.

Måske er du så interesseret i økologiske fødevarer, at du ligefrem tænker på at skabe dig en levevej på det grundlag? Der vil være mange muligheder, og hvis du drømmer om en tilværelse som selvstændig erhvervsdrivende, vil der også være muligheder inden for dette område. For eksempel kan du etablere dig med en økologisk cafe eller restaurant. Eller starte en butik, hvor du sælger økologiske fødevarer og matchende produkter inden for personlig pleje og lignende.

En tredje vej kunne være at begynde en produktion af økologiske måltidskasser. Det vil kræve, at du skal ud at sælge dine kasser til forbrugere og kæder, og hertil vil du skulle bruge et CRM-system. Hvad er crm, vil du måske spørge, hvis du ikke allerede er engageret i forretningslivet. CRM er en forkortelse for Customer Relationship Management og er et edb-system, som virksomheder bruger, når de skal få overblik over deres salg, deres kundebase og de aftaler, der bliver lavet med kunder, leverandører og andre. Med et sådant CRM system vil du være i stand til at effektivisere dit salgsarbejde betydeligt, og du vil kunne udvikle dine relationer og aftaler på kundesiden meget bedre, end hvis du skulle styre det hele manuelt. Derfor vil et godt CRM system, som du for eksempel kan få hos it-firmaet Lime Technologies, være afgørende for, om du får succes.

At begynde en produktion af måltidskasser baseret på økologiske fødevarer vil ramme et stigende marked, som tilsyneladende vil fortsætte sin vækst. Moderne børnefamilier lever en travl og forjaget tilværelse, og for dem er det at bestille en måltidskasse og dermed få måltiderne leveret lige til døren en stor hjælp i dagligdagen. Men også mange ældre mennesker er begyndt at bestille måltidskasser. Dermed slipper de for at skulle ned i supermarkedet for at handle, og det kan aflaste dem, hvis de for eksempel ikke længere er så godt til bens. Mange har også her i coronatiden foretrukket at kunne handle via nettet og for eksempel få måltidskasser leveret.

Måltidskasser har også den fordel, at folk ikke får købt madvarer, som de ikke får brugt. Når du pakker dine økologiske måltidskasser leverer du lige netop de økologiske fødevarer, som folk skal bruge til de opskrifter, du udvikler, og de risikerer ikke at stå med en masse madvarer, som de ikke kan bruge. Dermed er du med din forretning baseret på økologiske måltidskasser også med til at mindske madspild og gør dermed en ekstra indsats for klima og miljø.