Flere og flere har en voksende interesse i økologi, og det er en interesse, der går fra jorden hos landmanden til det endelige produkt, der havner på dit bord. Den interesse gælder ikke kun de varer, der er til rådighed i supermarkeder og specialforretninger, men også en interesse i, hvordan det hele foregår ude hos landmanden og alle de andre steder, hvor de økologiske produkter bliver fremstillet.
Samtidig er økologi ikke kun noget, der foregår indenfor Danmarks grænser. Økologi har for længst taget verden med storm, og for mange er det lige så vigtigt at kunne følge med i, hvordan udviklingen indenfor økologiske fødevarer foregår i resten af verden.
Derfor har Landbrug & Fødevarer lavet en side dedikeret til økologi, hvor alle interesserede kan følge løbende med i udviklingen her i landet og ude i verden.
Ø-mærket og alle de andre
Det er samtidig blevet lettere at genkende og finde økologiske produkter, når du er ude at handle. Langt de fleste supermarkeder nu om dage har sorteret deres varer i de forskellige afdelinger, så du nemt kan få et overblik over alle de økologiske grøntsager, mælkeprodukter eller andet, der er til rådighed på hylderne. En service som gør det så meget lettere for alle.
Det er med til at gøre livet som forbruger så meget lettere og tilvalget af økologiske varer lige så. Samtidig er det også lettere, hvis du handler på nettet, hvor der mange steder er mulighed for at sortere varerne efter, om de er økologiske eller ej, og dermed bliver det lettere for dig at vælge alt det til, du gerne vil have.
De fleste af os kender det røde Ø-mærke, som kendetegner danske produkter, men der er også økologimærker, der bruges til varer fra andre EU-lande og for lande udenfor EU. Det, du altid kan være sikker på, er, at økologiske produkter altid er mærket fra producentens side. Det er både fordi producenten gerne vil vise, at der er tale om et økologisk produkt, men lige så meget som en sikkerhed for forbrugeren, der tydeligt kan se, om et produkt lever op til de strenge regler, der er for økologiske varer.
Sæt pris på dine muligheder
I forhold til dengang, hvor økologien var i sin spæde start, og så frem til nu, er der sket kvantespring. Udvalget er på det nærmeste eksploderet, og det gør det muligt at have en livsstil, der er næsten økologisk på alle områder.
Ikke kun udvalget er vokset, antallet af producenter er det også. Det giver muligheder for at vælge de producenter og landmænd til, der efter din opfattelse har de bedste produkter hvad angår smag og kvalitet. Det giver gode muligheder for også her at være en kritisk forbruger, hvilket skærper konkurrencen på området løbende.