Danskerne har i den grad valgt økologien til. Siden den spæde start, da de store detailhandelskæder begyndte at sælge økologiske varer i 1980’erne til i dag, da vi finder økologiske varer på hylderne i alle fødevareforretninger fra Irma til Aldi, er andelen af økologiske madvarer i indkøbskurvene bare steget og steget.
Danskernes motiver for at købe økologisk er forskellige. Nogle lægger vægt på, at der ikke bruges pesticider, når økologiske grøntsager dyrkes på marker og i drivhuse. Andre lægger vægt på dyrevelfærd og tænker på, at de økologiske køer skal på græs om sommeren, og at hønsene skal have adgang til friland, hvis deres æg skal sælges som økologiske. Samlet set handler motivationen for at vælge økologi ofte om sundhed eller en generel følelse af, at man vælger noget, der er bedre end det konventionelle tilbud.
Ø-mærket blev gennembruddet
I dag er det varemærke, som danskerne kender allerbedst, det røde Ø-mærke, som sidder på en meget stor del af de økologiske fødevarer. Ø-mærket blev indført i 1980’erne som en kvalitetsgranti for, at varen var fremstillet økologisk. Når Ø-mærket er på en vare, kan man regne med, at det er de danske fødevaremyndigheder, som har en lang række kontrolfunktioner helt ud fra den enkelte producent over forarbejdsningssteder, pakkerier og forhandlere. Når Ø-mærket er på en vare, kan man regne med, at varen er statskontrolleret økologisk, sådan at man er sikker på, at man køber en økologisk vare.
I mange år var Ø-mærket det eneste myndighedsmærke på økologiske fødevarer. Der var andre, frivillige mærkninger, som for eksempel fortalte, at en var både økologisk og biodynamisk, og disse mærkninger bruges stadigvæk i dag. Dertil kommer så et EU økologimærke, som er en obligatorisk mærkning, hvis en vare skal sælges som økologisk i EU. Ø-mærket er en frivillig mærkning, men har i folks bevidsthed den langt største autoritet end alle andre mærkninger inden for økologi.
Man kan sige, at det, at Ø-mærket i 1980’erne blev slået fast som det autoritative mærke for økologiske fødevarer gjorde, at danskerne fik stor tillid til økologi og også fik en viden om og forståelse for, hvad det vil sige, at et produkt er økologisk.
Alle køber økologi
I dag er der ikke ret mange forbrugere, som ikke putter en eller flere økologiske varer i indkøbskurven, når de køber ind. Det gælder unge som ældre, men der er flere i byerne, som køber økologisk, end der er folk på landet. Måske fordi folk på landet er tættere på produktionen og måske selv dyrker grøntsager. Havearbejde kræver godt tøj, og det kan man for eksempel købe hos Gorilla sports, hvor der er et stort sortiment af tøj til udendørs brug.
Ikke mindst børnefamilierne er flittige købere af økologiske fødevarer. Forældre vil gerne gøre det så godt som muligt for deres børn, og en af måderne at realisere det på, er for mange at vælge at købe økologiske madvarer, så der er sund mad på bordet i de små hjem.